Få mennesker har haft så stor betydning for byudviklingen i hovedstaden omkring forrige århundredeskifte som Charles Ambt. Hans nok vigtigste indsats var kloakeringen af København - en lidt tabuiseret men afgørende bedrift af enorm betydning for byens hygiejniske stade.
Hør om Charles Ambts bidrag til Københavns byudvikling (1:55) - eller læs med her:
Der er formentlig ikke mange, der har haft så stor betydning for Københavns udvikling omkring forrige århundredeskifte som Charles Ambt. Han arbejdede i 33 år for Københavns Kommune – fra 1886 som stadsingeniør. Han står bag et utal af små og store projekter, som den dag i dag præger byen – lige fra anlæggelsen af Dronning Louises Bro til etableringen af Frihavnen og ordningen af de københavnske banegårdsforhold. I 1902 blev han generaldirektør i DSB og stod i den sammenhæng for bl.a. opførelsen af en ny hovedbanegård, der blev indviet i 1911 og fortsat er i brug.
Hans nok største bedrift er dog byens kloakering. Den første egentlige kloakplan for København var blevet realiseret i 1860'erne, men den løste kun i begrænset omfang de problemer, der var – f.eks. blev spildevandet fortsat ledt direkte ud i havnen, som derfor - især i sommermånederne - var én stor, stinkende pøl. Charles Ambt lavede en plan, der samlede alle kloakudløb og via nogle kæmpestore rør og pumpesystemer førte sølet ud i havet øst for Amager. Hans plan muliggjorde også indførelsen af vand-klosetter, altså træk og slip. Den blev vedtaget i 1894 og udført fra 1897-1903, og dermed blev København også i sanitær forstand en moderne storby. Planen mødte ikke desto mindre en del modstand, blandt andet fra socialdemokratiske medlemmer af Borgerrepræsentationen, der mente, at wc'er kun ville være til overklassens fordel. Det havde de ret i på kort sigt, men heldigvis ikke i længden.
Charles Ambt spiller også en vigtig rolle i Vestre Kirkegårds historie. Kirkegården blev taget i brug i 1870, men der forelå ingen samlet plan for arealet før Ambt i samarbejde med arkitekt Hans Jørgen Holm skitserede et anlæg. Det blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i 1883 og præger den dag i dag kirkegården på de store linjer.