Britiske soldatergrave fra 1. Verdenskrig

Britiske soldatergrave fra 1. Verdenskrig

Umiddelbart efter 1. Verdenskrigs afslutning i november 1918 fungerede Danmark, med Røde Kors som organisator, som transitland for ca. 100.000 udenlandske soldater, som havde siddet i krigsfangelejr i Tyskland, men nu skulle transporteres hjem. En del af soldaterne mistede dog livet i Danmark, og her var særligt den spanske syge en afgørende faktor. 18 af de 19 britiske soldater, som er nævnt på mindesmærket på Vestre Kirkegård, herunder en canadier, en inder og en australier, døde således af den spanske syge, som havde spredt sig til hele verden.

Mindesmærket blev afsløret d. 21. august 1920. Det er af nexøsten og rejst af ”Danish Friends of the British Empire”, som der står på soklen. Det var erhvervsmanden og grundlæggeren af Østasiatisk Kompagni, H.N. Andersen (i øvrigt selv begravet på Vestre Kirkegård) der stod i spidsen for indsamlingen.

Senere blev yderligere 5 britiske marinesoldater nedsat i gravstedet omkring mindesmærket. Samtlige 24 grave har såkaldte ”headstones”, som man finder over hele verden ved britiske krigergrave, og som altid er ensartede, uanset om de er sat for en menig eller en øverstkommanderende. Dog indeholder inskriptionerne typisk den afdødes nationale emblem eller regimentets mærke foruden navn, rang, enhed og dødsdato. Mange bærer også en personlig inskription valgt af de pårørende.

Stenene er sat af The Imperial War Graves Commission, senere omdøbt til Commonwealth War Graves Commission. Denne kommission blev grundlagt i 1917 for bl.a. at sikre, at samtlige britiske soldater, som mistede livet i forbindelse med 1. Verdenskrig, blev mindet på statens regning. I dag fører Commonwealth War Commission tilsyn med over 1 million gravsteder fra 1. og 2. Verdenskrig, fordelt på 150 lande.

På den katolske afdeling på Vestre Kirkegård findes der også mindesmærker knyttet til 1. Verdenskrig. De er rejst for henholdsvis belgiske, franske og italienske soldater. 

Læs mere om The Commonwealth War Graves Commission her: CWGC

Add to
ARtour mobile

Create Your own guide and enjoy our free mobile app with following features:

  • Offline mode
  • Augmented Reality mode
  • Dynamic maps with navigation
  • Adding your own points
  • Audio guide
  • See all features