Et af kirkegårdens største gravmæler er sat over medlemmer af familien Bohr. Monumentet blev udført i forbindelse med lægen Christian Bohrs død i februar 1911. Christian Bohr var en anerkendt videnskabsmand, der tre gange blev indstillet til Nobelprisen uden at få den. Han levede heller ikke længe nok til at opleve sønnen Niels Bohr modtage Nobelprisen i fysik i 1922.
Gravmælet, som mange år senere senere også fik tilføjet brødrene Niels og Harald Bohrs navne, er skabt af billedkunstneren J.F. Willumsen.
J.F. Willumsen havde i august 1911 på Bohr-familiens vegne søgt Københavns Begravelsesvæsen om tilladelse til at anbringe to askeurner inde i selve monumentet - i første omgang Christian Bohrs, og senere hen hans hustru, Ellens. Anmodningen krævede Justitsministeriets samtykke, men 17. november samme år kunne Begravelsesvæsnets direktør A. Berg meddele Willumsen, at ønsket var imødekommet. Christian Bohrs askeurne blev således indsat i monumentet, da det blev bygget, og befinder sig den dag i dag i et kammer i fodstykket. Ellen Bohrs urne kom derimod aldrig ind i selve gravmælet. Hun døde i 1930 og blev nedsat til venstre for monumentet under én af de i alt 5 liggesten, som gravstedet også rummer.
Christian Bohrs hustru Ellen var glad for det gravmæle, J.F. Willumsen havde skabt. I et brev til kunstneren dateret 1. april 1912 skriver hun: ”Kære Hr. Willumsen! Det Mindesmærke, De har sat over min Mand er saa smukt, saa opløftende, ham og Dem saa værdigt at jeg gerne vil takke Dem saa inderligt derfor. Deres hengivne Ellen Bohr.”
Fire dage senere omtalte Ekstra Bladet monumentet i ligeledes rosende vendinger - ”Som Gravmonument er det et af de mægtigste og skønneste, der er udført herhjemme i de senere Aar, et værdigt Værk af den udmærkede Kunstner, der har skabt det.” (Ekstra Bladet, 4.4. 1912).
Se også Kulturcenter Assistens' video om Niels Bohr (05:32)