H.C. Ørsteds betydning for dansk naturvidenskab er svær at overdrive. Han var, både takket være sine videnskabelige resultater og qua sit engagement i naturvidenskabelige institutioner som Polyteknisk Læreanstalt og Det naturvidenskabelige Fakultet, en helt central figur i sin samtid, og han har trukket lange spor i eftertiden. Vi har opkaldt parker, værker, satelitter og måleenheder efter ham, ja der er sågar en lokalitet på månen, som bærer hans navn.
Hans gravsted er til gengæld helt jævnt og upåfaldende. Gravstenen er en såkaldt falsk grotte med kors, der skaber associationer til både den romantiske have og til den klippehule, Jesus opstod fra. Den er en typisk 1800-tals gravsten, som vi alene på Assistens Kirkegård har snesevis bevaret af den dag i dag, selv om den må siges at være gået af mode.
H.C. Ørsted ligger begravet med sin kone, Inger Birgitte, datteren Mathilde samt tre børn mere, der døde før ham. Hverken hans hustru eller datter var til stede, da kisten blev sænket i graven, da kvinders deltagelse ved begravelser dengang ikke blev anset for sømmeligt. En forordning fra 1682 havde sågar forbudt kvinder at deltage i ligfølger, men et regulært forbud vides dog ikke at have været gældende i 1851.
Se også Kulturcenter Assistens' film om H.C. Ørsted (04:05).