Søren Kierkegaard ligger i et familiegravsted, købt af faderen Michael Pedersen Kierkegaard i 1796 i forbindelse med hans første hustru, Kirstine Nielsdatters død. I 1838 blev faderen selv sat ned i gravstedet, hvor nu også hans anden kone (og Søren Kierkegaards mor) Anne Kierkegaard lå begravet. Da havde både Søren Kierkegaards bror, Søren Michael (1807-19), og hans søster, Maren Kirstine (1797-1822), allerede ligget her i mange år. I 1855 stødte så Søren Kierkegaard til.
Kierkegaard kendte Assistens Kirkegård udmærket. Han kom her, bl.a. fordi familiegravstedet kaldte ham herud - han mente selv, at ”Den Kærlighedens Gerning at erindre en Afdød er en Gerning af den trofasteste Kærlighed” - og han nedskrev også nogle iagttagelser fra 'husmandsloddet', som han kalder kirkegården i sin dagbog:
"Forunderligt! Der uden for Byen ligger de Dødes Have – et lille Husmandslod, knap saa stort som en Husmands Lod, og dog rummes her hele Livets Indhold. Det er et compendieust Afbillede af Virkeligheden, et kort Indbegreb, en Lomme-Udgave!”.
Et andet sted skriver han:
”– derude prædiker Alt; thi som Naturen forkynder Gud, saa prædiker enhver Grav. Der er et Grav-Monument, det forestiller en ung Pige i bryststykke, hun har vist været deilig, nu er Stenen sunken sammen, og Nelder voxe om Graven. Hun synes ingen Familie at have havt. – En anden Grav gjemmer en Kriger, hans Hjelm og Sværd ligger paa Kisten, og underneden staaer, at hans Minde aldrig skal glemmes. Ak og dog er allerede Laagen paa Rækværket revet af lave, man fristes til at tage hans Sværd og værne om ham, han gjør det ikke mere – og de Sørgende meente, at hans Minde aldrig glemmes”
Sidstnævnte gravsted må være general Schmettaus, som findes i muren ind mod afdeling B - i dag ikke kun uden låge, men helt uden Rækværk, altså gitter.
Søren Kierkegaards gravsted, der blev gennemgribende renoveret i sommeren 2021, er udformet i overensstemmelse med Søren Kierkegaards egne ønsker, som de fremgår af et udateret notat i hans efterladte papirer. Også verset - af Brorson - har han selv ønsket sig.
Se også Kulturcenter Assistens' film om Kierkegaard (06:03)