Giertrud Birgitte Bodenhoffs dødsårsag har været omdiskuteret næsten lige lå længe, som hun har været død. Hun blev begravet i sommeren 1798, bare 19 år gammel, i kølvandet på en infektion der - forhåbentlig, har man lyst til at sige - tog livet af hende. Men måske blev hun faktisk begravet levende. I hvert fald har det rygte været i omløb fra få årtier efter Bodenhoffs død, hvor en af kirkegårdens gamle gravere på sit dødsleje skulle have bekendt sine synder - herunder den synd at have gravet Bodenhoffs kiste op med henblik på at berøve afdøde hendes værdigenstande, men i stedet fik vækket den kun skindøde og selv måtte tage livet af hende for at dække over sin forbrydelse.
Bodenhoffs grav blev faktisk i midten af den 20. århundrede åbnet og kiste og skelet undersøgt af en retsmediciner med henblik på at be- eller afkræfte historien. Man kunne dog ikke nå frem til nogen endegyldig konklusion.
Mere håndfast viden har vi om monumenterne på graven. Det største (og i øvrigt et af kirkegårdens mest kostbare) er skabt af Johannes Wiedewelt og sat over Giertrud Birgitte Bodenhoffs mand, den stenrige købmand Andreas Bodenhoff, som hun både havde giftet sig med og begravet i 1796. Andreas' profession fremgår af relieffet, der viser en hvilende genius med nedslagen fakkel (et symbol for døden) og merkurstav - attribut for den romerske gud for handelsfolk (og tyve), Merkur. En skibsstævn symboliserer Bodenhoffs handelsflåde. På frisen ses et overflødighedshorn med gran, frugtgrene og cypresser.
Sarkofagen i hvid marmor er sat for Giertrud Birgitte. Hun ligger ikke i den, men er nedsat i et underjordisk gravkammer under den. Der er en krans af roser på låget, og indskriften lyder: "Her under hviler Støvet af Giertrud Birgitte Rosted, som blev født d. 8. Jan. 1779, blev A. Bodenhoffs Brud d. 6. Jan. 1796, hans Enke d. 4. Junii samme Aar, døde d. 18. Julii 1798. Hiertets Uskyld og Godhed straalede frem giennem hvert hendes Træk, med favreste jomfruelige Ynde foreened hun Danequindens modne Hædersværd, saaledes elskelig, hæderlig, Mønster i Formuens velgiørende Brug, i Kiønnets, i Menneskets huldeste Dyder leved hun elsket, hædret, lykkelig, døde ak i sit Livs, sin Elskeligheds skiønneste Blomster, savnet, begrædt"."
Kvinderne, der flankerer sarkofagen, er ikke af Wiedewelt.
Se også Kulturcenter Assistens' film om Giertrud Birgitte Bodenhoff her (05:24).