Johannes V. Jensen fik nobelprisen i litteratur i 1944, og hans roman ”Kongens Fald” indgår i Danmarks kulturkanon.
På de københavnske kirkegårde er der mange bevaringsværdige gravsteder for særligt fortjenstfulde personer, herunder forfattere og andre kunstnere. På sådanne gravsteder er der ofte gjort noget særligt ud af inskription og udsmykning af gravstenen. Det er imidlertid ikke tilfældet for Johannes V. Jensen. Han er nedsat i den første askefællesgrav på Bispebjerg Kirkegård. Askefællesgrave adskiller sig fra traditionelle urne- og kistegravsteder ved, at gravstederne ligger i et fælles anlæg, uden synlig markering af den enkelte urnes placering. Af samme grund omtales askefællesgrave også ofte som de ukendtes grav.
Johannes V. Jensen var fortaler for kremering - eller ligbrænding, som det blev omtalt i samtiden - og udtalte sig om emnet flere gange. Dette vel at mærke i en tid, hvor kremering stadig var noget relativt nyt i Danmark. At han samtidig havde et usentimentalt forhold til begravelse og gravsted, kan man læse i hans tekst ”De lyse nætter” udgivet 7 år efter hans død:
”Det tør man sige at har Individerne været forskellige, saa er Asken den samme, ligesom Grundstofferne gaar op i en Enhed, naar de opløser sig i Atomer. I stedet for at komme Asken paa Krukker for hver enkelt Person skulle man derfor, hvis man endelig vil opbevare den, styrte den i en fælles Urne, en Kæmpeurne, eller et Taarn, ude på Bispebjerg, i Nærheden af Krematoriet, synligt viden om. Ideen skyldes en mig nærtstaaende Person, jeg kan kun lade den gaa videre. Vilde man saa paa Aarets længste Dag mindes Solen, Ilden og de Døde, kunde man lade brænde Blus paa Toppen af Taarnet, samtidig med at man samledes ved en Solhvervshøjtidelighed i den paa Bispebjerg beliggende nylig fuldførte kommunale Kirke.” (Mytens ring: Efterladte myter og beskrivelser, 1957)
Der blev nedsat urner i den første askefællesgrav på Bispebjerg Kirkegård i perioden 1926 til 1960. Fællesmonumentet på stedet er tegnet af arkitekt Holger Jacobsen, som også har tegnet det første krematorium på Bispebjerg Kirkegård (nu Dansekapellet). Den nye askefællesgrav i Bispebjerg Kirkegårds nordlige ende blev taget i brug 1960, og der nedsættes fortsat urner i graven. I dag er kremation udbredt og brugen af askefællesgrave ligeså. Mere end halvdelen af afdøde, der nedsættes på Københavns kirkegårde, kommer i en askefællesgrav.