Ivan Ossier var læge og bl.a. under 1. Verdenskrig udsendt for Røde Kors til både russiske krigsfangelejre og ved krigsfangetransporter. I offentligheden var Ivan Ossier dog først og fremmest kendt som én af Danmark og Skandinaviens bedste fægtere. Ossier vandt en OL-sølvmedalje i 1912 og repræsenterede Danmark ved de olympiske lege imponerende 7 gange fordelt over en 40-årig periode. Ivan Ossier blev i 1950 hædret med den internationale olympiske komités æres-diplom for denne bedrift.
Et af de få lege, Ossier ikke deltog i, var dét i Tyskland i 1936. Det boykottede han. Ossier havde jødiske baggrund.
I dansk idrætshistorie indtager Ivan Ossier også en fremtrædende placering, fordi han var initiativtager til studenteridrætten og medstifter af samt mangeårig formand for "Akademisk Idrætsforening".
Ivan Ossier er nedsat ved siden af sin kone, Ellen Ossier. Hun var også fægter og blev den første kvinde til at vinde guldmedalje i fægtning ved et OL. Det skete i 1924, da kvindelige fægtere for første gang fik lov at deltage. Ellen Ossier gik ubesejret gennem alle 16 kampe i turneringen. Hendes medalje var samtidig den første og hidtil eneste danske OL-guldmedalje i fægtning.
På Bispebjerg Kirkegård er det, i lighed med de andre københavnske kirkegårde, Nationalmuseet, der har myndighed til at beslutte, hvilke gravsten der skal erklæres bevaringsværdige. Ét af kriterierne er gravsten som bevarer mindet om en såkaldt "fortjenstfuld" mand eller kvinde - altså en person, der har ydet en særlig indsats i det danske samfund. Oftest vil det kun være en enkelt person i et gravsted, som kan leve op til dette kriterie, men i tilfældet med Ivan og Ellen Ossier gør de det begge.