Der er mange underjordiske gravkamre på Assistens Kirkegård. Da Assistens Kirkegård blev mondæn omkring år 1800, var det i mange velhavende familier traditionen at lade sig begrave under kirkegulvet i en krypt forbeholdt familien. Den tradition tog man nu med på kirkegården. Her var godt nok ingen kirke, men et underjordisk gravkammer kunne man jo selv lade udgrave – og det var der mange, der gjorde. Især efter 1805, hvor begravelser inde i kirkerne blev forbudt.
I dag er de underjordiske gravkamre fyldt op med sand for at forhindre kollaps og sammenstyrtning.
Assistens Kirkegårds eneste overjordiske gravkammer – eller mausoleum – er fra 1811 og huser i dag generalguvernør i Dansk Vestindien Peter von Scholten (1784-1854) og hans hustru, Anne Elisabeth (1786-1849). Mausoleet blev oprindeligt opført til Peter von Scholtens far, Casimir, der var død i 1810. Adskillige medlemmer af slægten har gennem tiden haft ophold i gravkammeret for senere at blive flyttet til andre kirkegårde, og i dag er der altså kun kisterne med Casimirs søn og svigerdatter tilbage.
Man kan stadig efter aftale med kirkegårdsadministrationen bygge et mausoleum til sig selv og måske slægten, hvis man har lyst – og har råd, for billigt er det ikke. Det er en sjælden begivenhed, men det forekommer dog. I 2014 blev der således for første gang i mere end 70 år opført et mausoleum på Københavns Vestre Kirkegård – en åben bygning (de døde er nemlig dér nedsat under gulvet), der både i materialer og stilart adskiller sig en del fra von Scholtens nygotiske og jo altså også mere end 200 år ældre gravkammer.
Københavns Begravelsesvæsen overtog i 1973 Peter von Scholtens mausoleum som historisk grav. Inden da havde Dansk Vestindisk Selskab bekostet en gennemgribende renovering af gravstedet med støtte fra Fonden til Fædrelandets Vel. Mindepladen foran mausoleet er opsat i forbindelse med renoveringen og overdragelsen, der officielt fandt sted ved en højtidelighed 3. juli 1973.