H.C. Andersens gravsted tilhørte oprindeligt familien Collin. H.C. Andersens ven, den jævnaldrende Edvard Collin, købte uden tvingende anledning gravstedet i 1872. Først i 1875 bliver der brug for det, og da er det altså H.C. Andersen, som får en plads i det. H.C. Andersen er begravet længst til venstre i gravstedet.
Siden blev både Edvard og hans kone, Henriette, begravet her. Deres gravsten blev dog senere flyttet og står i dag på Frederiksberg Ældre Kirkegårde, hvor H.C. Andersens velgører - og Edvards far - Jonas Collin er begravet. I 1938 overtog Københavns Kommune gravstedet på Assistens Kirkegård. Ved den lejlighed blev monumentet for H.C. Andersen rykket ind midt i gravstedet; det stod oprindeligt med ryggen til gitterets venstreside.
H.C. Andersen holdt selv af at gå på kirkegård og lade fantasien ægge af gravstenenes inskriptioner, og der er også sporadisk omtale af kirkegårde i hans fortællinger. I eventyret ”Et godt Humør” sammenligner han fx gravstene med bogrygge, hvor titlen kun lige antyder indholdet. I historien om ”Portnøglen” (1872) får man et indblik i Assistens Kirkegårds funktion i starten af 1800-tallet:
”Det var i Kong Frederik den Sjettes Tid [1808-39, red.]. Kjøbenhavn havde dengang ingen Gas, den havde Tranlygter, den havde intet Tivoli eller Casino, ingen Sporvogne og ingen Jernbaner. Det var Smaat med Fornøielser imod hvad det nu er. Om Søndagen gik man sig en Tour ud af Porten til Assistents-Kirkegaarden, læste Indskrifterne paa Gravene, satte sig i Græsset, spiste af sin Madkurv og drak sin Snaps til”
Hvad angår dét at bruge kirkegården rekreativt, er der altså intet nyt under solen.
Se også Kulturcenter Assistens' film om H.C. Andersen (07:17)